Generalmajorens reaktion på skitsen til Simone Aaberg Kærns bataljemaleri over den danske indsats i Libyen krigen.
Det Nationalhistoriske Museum vælger, at bruge generalmajorens udtalelse til at afvise skitsen: Man ønsker herefter, at kunstneren udfærdiger en ny skitse. Museet vil dog ikke komme med en kunstfaglig udtalelse eller begrundelse, heller ikke da pressen har spurgt til en sådan efterfølgende.
Peter Carlsens maleri over den danske militære indsats i Libyenkrigen bliver afsløret. Pressen spørger til, hvad der skete med den kunstner, der oprindeligt havde opgaven. Hverken museum, kunstner eller militær vil udtale sig. Aktindsigten er indhentet af journalist Leny Malacinski for Weekendavisen og journalist Otto Lerche for Radio 24/7.
Overstregninger med rødt af redaktøren på Krigogkunst.dk I første omgang sender Generalmajoren sin anmeldelse af skitsen (skitse 2) til Museumsdirektøren på Det Nationalhistoriske Museum. Direktøren vælger, at bruge generalmajorens udtalelse om skitsen, som eneste vejledning og begrundelse for et krav om, at kunstneren skal udarbejde endnu en skitse. Museet vil ikke i dialog med kunstneren direkte og sender heller ikke en kunstfaglig vurdering af skitsen eller kunstfaglige begrundelser for kravet om udarbejdelse af endnu en skitse. Derfor kommer generalmajorens skrivelse til, at stå alene. Kunstnerne mener ikke, at hun alene på bagrund af Generalmajorens ønske om, at hun skal male den lykkelige mission, at kunne udarbejde en ny skitse, der jo skal blive til et maleri, der ikke kun er rettet imod flyvevåbnet, men derimod retter sig imod hele befolkningen, der jo er krigsherren i et demokrati. Maleriet er en del af vores hukommelse, krigen set og oplevet igennem et kunstnerisk intellekt. Det er en del af vores fælles historieskrivning.
